Casestudie
Fra Visuel Identitet med Designmanual til App Design & Back-end UI
I samarbejde med Valify arbejdede jeg i et team med tre dataloger fra Aarhus Universitet for at udvikle en Android-app og tilhørende backend, der kan afsløre kopivarer og parallelimport på tværs af landegrænser. Målet var at skabe et innovativt værktøj, der hurtigt og effektivt kan identificere ulovlige varer.
Med appen kan en anonym medarbejder nemt bevæge sig rundt i en forretning og scanne varer for kopier eller parallelimport. Data sendes direkte til hovedkontoret, hvor analyser afslører overtrædelser på under et minut. Alt, hvad det kræver, er en scanner i en taske og appen installeret på en smartphone.
Min rolle i projektet omfattede at udvikle en visuel identitet fra bunden. Jeg designede logo, farvepalet og typografier, som blev samlet i en designmanual. Manualen dannede grundlag for appens udseende og funktionalitet samt for fremtidig udvikling af produktet. Logoet blev først skitseret i hånden, derefter digitaliseret i Adobe Illustrator og konverteret til vektor i Adobe After Effects for at skabe en animeret version, der blev brugt som appens opstartsskærm.
Logoet blev skitseret i hånden, og bedste logo blev tegnet op i Adobe Illustrator. Efterfølgende konverteret til vektor i Adobe After Effects, så det kunne animeres, og bruges som startup skærm i app'en.
Selve UI'et til appen blev designet i Adobe XD, hvor der blev lavet mockups af hver enkelt side og skabt et flow, så man på mobilen kunne klikke rundt mellem de forskellige sider og se et færdigt visuelt resultat, inden udviklingen blev påbegyndt.
Min rolle
Apps & teknologier
Kunde
Lavet i